søndag den 27. september 2015

LYS/SKYGGE


I de sidste lektioner har vi haft fokus på lys og skygger. Vi fik sat en genstand foran os og fik derefter besked på at tegne den, som vi så den. 




Som dette billede viser, så havde vi fokus på skygge. Vi skulle tegne genstanden i et oplyst rum, og påføre de skygger vi kunne se. Det var lidt svært at se hvor skyggerne præcis var. Men som man kan se på tegningen, så har genstanden en skygge nede omkring foden og oppe omkring rundingen. 


På dette billede havde vi, modsat det første, fokus på lyset. Her skulle vi tegne genstanden i et mørkelagt rum, hvor der kun var stearinlys tændt. Vi skulle fokusere på hvor lyset fra stearinlyset ramte genstanden. Som man kan se på billedet så var hele den ene side af genstanden oplyst og jeg kunne derfor tydeligt tegne den. Til gengæld var den anden side ret mørk, og jeg havde svært ved at tegne den side af genstanden.
Billedet viser også, at genstanden kaster en skygge ned på sig selv, som er vist på foden af genstanden. Den kaster også en skygge ned på bordet. Det kaldes slagskygge. 

mandag den 14. september 2015

Statisk og dynamisk billedekomposition


Collage nr. 1
Om denne collage kan man bruge udtrykket statisk. Det kan man se fordi der er ro og ligevægt i billedet. Det udtryk man ofte bruger i forbindelse med statisk komposition er, at der er stillestand. Det kan man se, da der ikke er nogen "bevægelse" i billedet. Figurerne skaber også en form for balance på collagen. 


Collage nr. 2 
Denne collage er dynamisk opbygget.
Det kan man se ved at der er bevægelse og energi i billedet. Udover det er der også en masse elementer som er med til at beskrive den dynamiske komposition. Der er mange diagonale linjer som er dem der udgør "bevægelsen". Samtidig er symmetrien og linjerne placeret i hver sin retning. Det giver billedet en form for kraft.