Eksempler på billeder

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)

Maleriet stammer fra middelalderen hvor man var imod at afbilde kroppen. Derfor er menneskerne malet som dukker uden former, da man anså kroppen som syndig der gav mennesket lyster og ideer til fordærv.

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, 

(ca. 1480)

Dette maleri stammer fra renæssancen. Det er et dynamisk billede, da der er bevægelse og flere elementer tilstede. Her kan man bl.a. også se gengivelsen af den ideelle krop, som den var kendetegnet i renæssancen. Venus som er placeret i midten er slank, hvor man lige kan ane omridset af mavemuskler.    

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

Her ses det tydeligt, at denne skulptur stammer fra antikken. De 3 mænd er fremstillet som muskuløse og veltrænede, hvilke var den ideelle krop i antikken. 

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, (1614-1615).

Dette maleri stammer fra perioden barokken. Her er Venus malet som svulstig og nøgen, da det var et tegn på velstand. I barokken malede man bl.a. også ofte mere åbne og dynamiske malerier. 

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet. 

Her ses en figur fra middelalderen. Figuren forstiller Jesus, da han hang på korset. Man kan se at figuren er fremstillet dukkeagtig, da det i middelalderen ikke var acceptabelt af afbilde kroppen præcist. 

Kroppen i kunsten

I de tidligste fremstillinger af mennesket, karakteriseres den ideelle kvindekrop som svulstige og frodig, da det symboliserede velstand og frugtbarhed.

I antikken anså man omvendt den ideelle krop som muskuløs og veltrænet. Man mente at kroppen hang sammen med sjælen, derfor var den smukke krop et billede på den ædle og smukke sjæl. Man var samtidig fokus på at afbilde det perfekte og ideelle menneske - både kropsligt og sjæleligt.
Men i middelalderen ændrede kropsfremstillingen sig markant. Her var der en stor adskillelse mellem krop og sjæl. Man anså sjælen som ren og uskyldig hvor kroppen omvendt var syndig og gav ideer til menneskets fordærv. Derfor blev mennesket ofte fremstillet som "dukkeagtig" og ikke livagtig.

Renæssance betyder genfødsel. Det var en genfødsel af antikkens idealer, derfor var korpsideallet igen muskuløs og trænet. Der var en sammensmeltning af krop og sjæl. Under renæssancen hører kunstneren Michel Anglo til, da hans skulpturer levede op til ideallet om en veltrænet krop.

Rubens billeder var en del af barokken fordi han fremstillede kvinderne som nøgne og svulstige. De havde ofte en bleg hud, hvilke var et tegn på velstand, da det betød man ikke skulle være ude i solen og arbejde.

Dette er et eksempel på et af Rubens malerier, hvor man netop kan se at kvinderne er fremstillet nøgne og svulstige 

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

1.     Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?
- Malerierne lignede de motiver der var taget udgangspunkt i. En naturtro og næsten naturvidenskabelig afbildning af naturen.

2.     Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?
- Den gik ud på at de danske natinaleromantiske malere, skulle udtrykke sin kærlighed til fædrelandet gennem malerierne.
- Han mente at kunsten havde en social opgave, og det var at værne om de danske værdier.

3.     Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.
- Malerne sad ude på selve stedet og valgte derfor at færdiggøre malerierne på stedet i forhold til nationalromantisterne, der sad og tegnede malerierne også tog de dem med hjem og færdiggjorde dem derhjemme

4.     Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?
- Impressionisterne var optaget af lysets indvirkning på motivet

5.     Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?
- Fotografiet fandtes ikke så de havde ikke noget billede at farve eller male efter så de tog hjem. Så derfor blev de nødt til at blive ude i naturen og færdiggøre det.

6.     Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?
- Han lagde grund for kubismen. Hvilket der går ud på at opdele landskabet gennem farveflader og komposition. Det var systematisk præget. Derfor blev detaljerne nedtonet i fordel til farvernes sammenspil.

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

1.     Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?
- I 1600 tallet spillede landskabsmalerierne Ikke en stor rolle. Det var blot et religiøst motiv i baggrunden

2.     Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?
- Naturen var vild og utæmmet, modsat de religiøse værdier i mennesket, som kirken hellere ville fremhæve

3.     Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?
- Flere mennesker begyndte at bestille kunst/malerier, end kirken, så derfor udbredte det sig

4.     Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?
- At maleriet kunne genfindes i virkeligheden

5.     Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden”.
- Det bærer præg af mystik og modsætninger, således at naturen både fremstår farefuld og frygtindgydende og på den anden side fascinerende og dragende. Det romantiske menneske søger afsondrethed og eventyr.

6.     Forklar hvad der menes med det følgende; ”Denne nationale tankegang kom til at præge 1800-tallets malere i de europæiske lande, ligesom romantikkens tankesæt om det reflekterende, følsomme og gudfrygtige mennesker gjorde det”(s. 21 øverst)
- Fyrstedømmerne i Tyskland kom til at se alle de ting de havde tilfælles, og blev derfor enige om, at de burde slå sig sammen. Dette gjorde også, at kunstnere i forskellige fyrstedømmer fandt ud af, at de andre fyrstedømmer havde gode naturområder, der var gode at male.  

7.     Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?
- På Friedrich kunst er der brugt sort/hvid/kolde farver, hvor Turner har brugt nogle flere varme og bløde farver. Friedrichs maleri bærer præg af mystik og modsætninger. Turners maleri er meget sløret og utydeligt. Han har haft mere fokus på hvordan det opleves i helhed end detaljegraden i de enkelte motivdele. Turners maleri er også mere abstrakt i forhold til Friedrich. 

Ittens farvecirkel

Johannes Itten var en schweizisk kunstmaler som i 1961 opfandt en farvecirkel. Farvecirkelen er en model, der viser de rene farver og deres kontrastfarver.I cirklen indgår der 12 farver. De primærfarver består af gul, rød og blå og de sekundær farver består af orange, violet og grøn. De 6 resterende farver kaldes tertiære farver eller mellemtoner.For at opnå de sekundære farver, blander man dem med de primære. Fx blå og gul - bliver grøn. Hvis man vil finde frem til de tertiære farver, blander man de primær med de sekundær farver. Fx gul og orange - bliver til en slags gulorange

Ittens farvecirkel

Komplementær farver: 
- Er de farver som ligger overfor hinanden i farvecirklen. (rød-grøn, lille-gul og blå-orange). Når man sætter komplementære farver op imod hinanden øges deres farve- og lyskraft. Blander man dem derimod med hinanden, svækkes deres kraft. 

De basale kontrastpar: 
- Lys/mørke og kold/varm. Den køligste farve er blågrøn og den varmeste farve er rødorange. Bruges ofte som rumskabende, med de varmeste nuancer i forgrunden og de kølige i baggrunden. 

 Farveklang: 
- Bestemte afgrænsninger eller begrænsninger indenfor systemerne. Bruges for at skabe en enhed i billedet og for at fremme det, som de har ønsket at udtrykke. Det mindste antal farver der kan danne en klang, er to. 

Her har jeg selv været i gang med at male Ittens farvecirkel. Jeg blev dog ikke helt færdig, men I kan se, at jeg har fulgt opskriften for, hvordan man skal blande de forskellige farver, for at nå frem til de andre. Fx har jeg blandet gul og rød, for at finde frem til den orange osv. 

LYS/SKYGGE

I de sidste lektioner har vi haft fokus på lys og skygger. Vi fik sat en genstand foran os og fik derefter besked på at tegne den, som vi så den. 

Som dette billede viser, så havde vi fokus på skygge. Vi skulle tegne genstanden i et oplyst rum, og påføre de skygger vi kunne se. Det var lidt svært at se hvor skyggerne præcis var. Men som man kan se på tegningen, så har genstanden en skygge nede omkring foden og oppe omkring rundingen. 

På dette billede havde vi, modsat det første, fokus på lyset. Her skulle vi tegne genstanden i et mørkelagt rum, hvor der kun var stearinlys tændt. Vi skulle fokusere på hvor lyset fra stearinlyset ramte genstanden. Som man kan se på billedet så var hele den ene side af genstanden oplyst og jeg kunne derfor tydeligt tegne den. Til gengæld var den anden side ret mørk, og jeg havde svært ved at tegne den side af genstanden.
Billedet viser også, at genstanden kaster en skygge ned på sig selv, som er vist på foden af genstanden. Den kaster også en skygge ned på bordet. Det kaldes slagskygge. 

Statisk og dynamisk billedekomposition

Collage nr. 1

Om denne collage kan man bruge udtrykket statisk. Det kan man se fordi der er ro og ligevægt i billedet. Det udtryk man ofte bruger i forbindelse med statisk komposition er, at der er stillestand. Det kan man se, da der ikke er nogen "bevægelse" i billedet. Figurerne skaber også en form for balance på collagen. 

Collage nr. 2 

Denne collage er dynamisk opbygget.
Det kan man se ved at der er bevægelse og energi i billedet. Udover det er der også en masse elementer som er med til at beskrive den dynamiske komposition. Der er mange diagonale linjer som er dem der udgør "bevægelsen". Samtidig er symmetrien og linjerne placeret i hver sin retning. Det giver billedet en form for kraft.