Eksempler på billeder

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)

Maleriet stammer fra middelalderen hvor man var imod at afbilde kroppen. Derfor er menneskerne malet som dukker uden former, da man anså kroppen som syndig der gav mennesket lyster og ideer til fordærv.

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, 

(ca. 1480)

Dette maleri stammer fra renæssancen. Det er et dynamisk billede, da der er bevægelse og flere elementer tilstede. Her kan man bl.a. også se gengivelsen af den ideelle krop, som den var kendetegnet i renæssancen. Venus som er placeret i midten er slank, hvor man lige kan ane omridset af mavemuskler.    

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

Her ses det tydeligt, at denne skulptur stammer fra antikken. De 3 mænd er fremstillet som muskuløse og veltrænede, hvilke var den ideelle krop i antikken. 

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, (1614-1615).

Dette maleri stammer fra perioden barokken. Her er Venus malet som svulstig og nøgen, da det var et tegn på velstand. I barokken malede man bl.a. også ofte mere åbne og dynamiske malerier. 

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet. 

Her ses en figur fra middelalderen. Figuren forstiller Jesus, da han hang på korset. Man kan se at figuren er fremstillet dukkeagtig, da det i middelalderen ikke var acceptabelt af afbilde kroppen præcist. 

Kroppen i kunsten

I de tidligste fremstillinger af mennesket, karakteriseres den ideelle kvindekrop som svulstige og frodig, da det symboliserede velstand og frugtbarhed.

I antikken anså man omvendt den ideelle krop som muskuløs og veltrænet. Man mente at kroppen hang sammen med sjælen, derfor var den smukke krop et billede på den ædle og smukke sjæl. Man var samtidig fokus på at afbilde det perfekte og ideelle menneske - både kropsligt og sjæleligt.
Men i middelalderen ændrede kropsfremstillingen sig markant. Her var der en stor adskillelse mellem krop og sjæl. Man anså sjælen som ren og uskyldig hvor kroppen omvendt var syndig og gav ideer til menneskets fordærv. Derfor blev mennesket ofte fremstillet som "dukkeagtig" og ikke livagtig.

Renæssance betyder genfødsel. Det var en genfødsel af antikkens idealer, derfor var korpsideallet igen muskuløs og trænet. Der var en sammensmeltning af krop og sjæl. Under renæssancen hører kunstneren Michel Anglo til, da hans skulpturer levede op til ideallet om en veltrænet krop.

Rubens billeder var en del af barokken fordi han fremstillede kvinderne som nøgne og svulstige. De havde ofte en bleg hud, hvilke var et tegn på velstand, da det betød man ikke skulle være ude i solen og arbejde.

Dette er et eksempel på et af Rubens malerier, hvor man netop kan se at kvinderne er fremstillet nøgne og svulstige