Se og hør

Vi fik til opgave at tegne og male en brik, som i sidste ende skulle være en del af et større maleri.

Da det var en brik som skulle sættes sammen med andres, var det især vigtigt at ramme de præcise farver. Jeg gjorde meget ud af at benytte brækkede farver, hvilke vil sige, at man blander to farver sammen for netop at opnå den originale farve.

Jeg har også anvendt komplementære farver som er de farver der er overfor hinanden i farvecirklen. Det kan ses på tegningen hvor der er malede grøn og rød/lyserød op mod hinanden.

Falling Water - mødet mellem naturen og arkitekturen

Beskriv ud fra teksten hvad der var Frank Lloyd Wrights idé med arkitekturen.

·         Harmoni mellem arkitektur og natur

·         Socialt samvær i familien

·         Udgangspunkt til omgivelserne

    Forklar ud fra teksten sammenspillet mellem naturen og arkitekturen i Falling Water

·         Denne bygning er bygget delvis over vandfald på vandløbet Bear Run. Den er derfor en form af forlængelse eller vider bygning på naturen

·         Materialerne er meget rusikke, og passer godt til naturen.

·         Farverne er også meget jordlige à meget natur lignende.

·         Bygget ind i en klippeside à bygningen bliver en del af naturens rum

3 Foretag en arkitektur analyse på baggrund af følgende overskrifter:

a. Formalia/data (Arkitekt, bygningsværk, bygge år, placering)

·         Frank Lloyd Wrights,

·         Årstal: 1935

·         I det landelige sydvestlige Pennsylvania

b.      Omgivelserne – Hvordan spiller arkitekturen sammen med sine omgivelser?

·         Bygningen er bygget over et vandfald

·         Bygningen er bygget ind i en klippeside, så den bliver en del af naturens rum

·         Materialerne passer til omgivelserne, da de er rustikke og passer med farverne

c.       Funktion    – Hvad er bygningens funktion (Hvad er bygningen bygget til)?

·         Bygningen er bygget til beboelse/hjem for Edgar J. Kaufmann og hans familie

d.      Teknik, konstruktion og materialer – Hvordan er bygningen konstrueret (tømret, muret…)?

·         Den er til des hugget ind i en klippe. Ellers er den muret og tømret sammen.

e.       Form          – Beskriv bygningens form: Er den geometrisk, Organisk?

·         Den er geometrisk da den består af flere firkantet former,

– Hvordan er bygningens krop (Forholdet mellem rum og legeme)

·         Bygningen er meget stor og fylder derfor meget. Den tager meget af det

omkringliggende naturs rum.

– Hvordan er forholdet mellem ude og inde

·         Der er god overensstemmelse mellem ude og inde. Der er højt til loftet. Bygningen er meget rustik udevending. Det går igen indenfor.

– Virker bygningen tung eller let? Hvorfor?

·         Da bygningen er bygget ud af sten, så virker den tung. Men altanerne får den alligevel til at virke tæt

f.        Grundplan. Er grundplanen tegnet efter geometriske former eller ”fri streg”

·         Geometriske former

– Er den symmetrisk eller asymmetrisk (forskudte plan)

·         Den er asymmetrisk da den er forskudt

– Er grundplanen dynamisk eller statisk?

·         Grundplanen er dynamisk, da der er ubalance

g.      Rumforløb – Hvordan er rummenes ganglinje (forskudt eller symmetrisk)?

·         Den er forskudt

– Er rummene små og lukkede eller store og åbne?

·         De er store og åbne

h.      Facade – Er der en facade, eller inviterer bygningen til at man skal bevæge sig rundt om den? Hvordan?

·         Den invitere en til at bevæge sig rundt om bygningen, da man er interesseret i at se det hele.

– Er facaden symmetrisk eller asymmetrisk? (Både horisontalt og

   vertikalt)

·         Der er en form for forside, men ikke ”direkte” en facade

Lys – Hvordan er lysvirkningerne ude og inde (naturlig/kunstig belysning, mørkt/oplyst, hårdt eller blødt lys, osv.)? Og hvilket indtryk giver det?

·         Naturligt lys som kommer fra naturen

·         Giver et indtryk af

k.      Stilperiode – Hvilken stilperiode tilhører bygningen?

·         Modernisme 

Perspektivtegning

Vi fik stillet til opgave at tegne en centralperspektiv tegningen af en gang. Når man tegner perspektiv er der nemlig flere regler som gælder.

1. Jeg startede som det første med at tegne en horisontlinje, hvor jeg valgte at placere min endevæg. 

2. Derefter tegnede jeg mit forsvindingspunkt på horisontlinjen

3. Til sidst tegnede jeg ortogonalerne som skulle ramme hjørnerne i på endevæggen 

4. Jeg placere til sidst døre langs den ene side 

Sammenligende formanalyse af Guggenheim, Bilbao og Villa Savoye

Sammenlignede formanalyse af Guggenheim Museet i Bilbao og Villa Savoye i Frankrig. Begge bygninger er meget bemærkelsesværdige inden for hver deres stilperiode. 

Guggenheim Museet i Bilbao

Villa Savoye i Frankrig

Formalia/data (Arkitekt, bygningsværk, bygge år, placering)

Guggenheim:

·         Frank Gehry

·         Guggenheim Bilbao

·         1997

·         Byen Bilbao i Spanien

Villa Sayove:

• Le Corbusier
• Villa Savoye
• Frankrig
• 1929-1931

Omgivelserne – Hvordan spiller arkitekturen sammen med sine omgivelser?

Guggenheim:

• Placeret ned til vand - der er vand rundt omkring den.
• Arkitekturen spejler sig i vandet og vandet spejler sig i arkitekturen
• Vandet er en god kontrast til arkitekturens
• Arkitekturen er en kontrast til dens omgivelser

Villa Savoye:

• Placeret i nærheden af paris
• En masse grøn natur omkring huset
• Lidt malplaceret i forhold til dens placering. En stor kasse som er placeret i naturen

Funktion – Hvad er bygningens funktion (Hvad er bygningen bygget til)?

Guggenheim:

• Museum for moderne kunst

Villa Savoye:

• Privat bolig

Teknik og konstruktion – Hvordan er bygningen konstrueret (tømret, muret…)?

Guggenheim:

• Bygget af kalksten, glas og titanium
• Skaller som er støbt, og derefter sat sammen

Villa Savoye:

• Glas, beton
  
  

Form – Beskriv bygningens form: Er den geometrisk, Organisk?

Guggenheim:

• Runde, bløde og organiske former.
• Asymmetrisk
• Har dog også en side med rationelle linjer - den er altså geometrisk der

Villa Savoye:

• Geometriske fomer
• symmetrisk
• Indeholder dog en trappe indenfor som er organsik formet
• Få irationelle linjer

Hvordan er bygningens krop (Forholdet mellem rum og legeme)

Guggenheim:

• Bygningen skaber rummene
• Man har ikke bestemt nogle rum, også lavet en bygning efter det. Man har lavet en bygning, som automatisk har skabt nogle rum
• Man kunne forestille sig, at Guggenheim er bygget ud fra et skelet

Villa Savoye:

• Omvendt af Guggenheim. Rum blev tegnet først, og derefter blev selve bygningen bygget.
• Kroppen er bare en stor firkant

f.        Grundplan – Er grundplanen tegnet efter geometriske former eller ”fri streg”

Guggenheim:

• Grundplanen er tegnet efter organiske former
• Planen er meget forskudt og dermed asymmetrisk
• Samtidig er grundplanen dynamisk, da der er ubalance

Villa Savoye:

• I modsætning til Guggenheim, så er grundplanen for Villa S tegnet efter geometriske former.
• Der er en form for symmetri som også gør den statisk

Rumforløb – Hvordan er rummenes ganglinje (forskudt eller symmetrisk)?

– Er rummene små og lukkede eller store og åbne?

Guggenheim:

• Rummenes ganglinje ligger forskudt mellem hinanden. Der er ingen symmetri
• Rummene er meget store og åbne

Villa Savoye:

• Ganglinjerne er geometriske og dermed symmetriske
• Rummene er store og åbne

 Facade – Er der en facade, eller inviterer bygningen til at man skal bevæge sig rundt om den? Hvordan?

– Er facaden symmetrisk eller asymmetrisk? (Både horisontalt og vertikalt)

–Virker facaden let eller tung

– Er den dynamisk eller statisk?

Guggenheim:

• Der er ingen “facade” selvom der selvfølgelig er en indgang. Bygningen inviterer en til at bevæge sig rundt om den.
• Den er asymmetrisk fordi den er forskellige fra side til side
• Den virker tung eftersom det er noget tung materiale der er brugt
• Den er dynamisk da der er en masse rationelle linjer, samt former og linjer der skyder i forskellige retninger

Villa Savoye:

• Der en en facade
• Den er symmetrisk og geometrisk fordi der er en masse rationelle linjer, samt er den statisk fordi der ikke er ret mange rationelle linjer som kan skabe det dynamiske
• Den virker tung eftersom den står på pæle hvilket gør at det øvre er større end det nedre

Lys – Hvordan er lysvirkningerne ude og inde (naturlig/kunstig belysning,mørkt/oplyst, hårdt eller blødt lys, osv.)? Og hvilket indtryk giver det?

Guggenheim:

• Det er naturligt lys som påvirker materialet den er lavet af til at skifte farve alt afhængigt af lysforholdene
• Indeni er det også naturligt grundet de mange vinduer på “loftet”

Villa Savoye:

• Der er naturligt lys, dog virker lyset hårdt hvilket kan være pga. dets indvirkning på det hvide beton.
• Indeni er det også naturligt grundet de mange vinduer på “væggene”

Farve – Hvilke farver er benyttet (materialernes naturlige farver/bemalet; spektralfarver/brækkede farver/jordfarver osv.)? Hvilken virkning har farvevalget?

Guggenheim:

• Farverne på denne bygning er hovedsageligt metalliske grå. Omgivelserne spejler sig i den blanke overflade, og dermed får dette arkitektur stykke også tilført lidt forskellige former for farve. Dette er dog mest når enten solen skinner eller det er mørkt, så lys spejles i den blanke overflade. Dette gør, at arkitekturen kan ses på mange forskellige måder, da farverne altid kan variere lidt.

Villa Savoye:

• Farven på Villa S er næsten kun hvid. Den hvide væg ser meget ren ud, og det giver et meget stilrent udtryk, som passer perfekt til modernismen. Det meget enkle farvevalg giver meget hurtigt et indtryk af, hvordan bygningen ser ud inden i. Man forventer, at den er ligesom dens ydre indeni - meget simpel og ren.

Lyd – Hvordan er akustikken i bygningen (lyddæmpet, ekko, andet)?

Guggenheim:

• På grund af det meget runde former og store rum virker det som om, at bygningen ville give en masse ekko. En rungende ekko, som vil gå gennem hele bygningen.

Villa Savoye:

• Man fornemmer også lidt, at der godt kunne forekomme ekko i denne bygning. Det er nogle store rum med en minimal indretning af møbler osv.

Stilperiode – Hvilken stilperiode tilhører bygningen?

Guggenheim:

• Uden tvivl fra dekonstruktivismen. Det kan ses på den udseende, da det ligner, at en bygning er blevet skilt ad, for derefter at sammensætte den på en ny måde.

Villa Savoye:

• Fra modernismen. Kan ses på det meget stilrene udtryk.  

Formanalyse af Guggenheim Bilbao

Guggenheim Museet er tegnet af arkitekten Frank Gehry og er placeret i byen Bilbao i Spanien. Den er færdigbygget i 1997, og blev derefter hurtig en populær turistattraktion. 

Bygningen er bygget af kalksten, glas og titanium. Museet anvendte 33.000 stykker af titanium som hver havde en unik form der passede til dens placering. Lyset genspejler sig i materialet og kaster lyset tilbage igen. Det kan desuden også ses på bygnings omgivelser. Den er placeret tæt ved noget vand, som netop bliver genspejlet i materialet. Bygningen er ligeledes en kontrast til dens omgivelser. Den er placeret inde i byen, hvor den er meget bemærkelsesværdig netop pga. dens form og det anvendte materialet. 

Farverne på bygningen er hovedsageligt metalliske grå. Omgivelserne spejler sig i den blanke overflade, og dermed får dette arkitektur stykke også tilført lidt forskellige former for farve. Dette er dog mest når enten solen skinner eller det er mørkt, så lys spejles i den blanke overflade. Dette gør også, at arkitekturen kan ses på mange forskellige måder.

På den ene side af bygningen er der dog nogle enkle geometriske linjer. De er bl.a. vertikale og diagonale.

Der er ingen “facade” selvom der selvfølgelig er en indgang. Bygningen inviterer en til at bevæge sig rundt om den. Den er asymmetrisk fordi den er forskellig fra side til side. Den virker tung eftersom det er noget tung materiale der er brugt. Den er dynamisk da der er en masse rationelle linjer, samt former og linjer der skyder i forskellige retninger. 

Bygningen er bygget så den kan anvendes som et museum for moderne kunst. Ser man på formerne, er de meget organiske og asymmetriske. Der er ingen ligevægt eller symmetri. Samtidig ligner det at "pladerne" bevæger sig som bølger ind og ud mellem hinanden.Forholdet mellem bygningen og dens rum stemmer godt overens. Rummene er nærmest formet efter bygningens struktur. De er store og åbne. Samtidig er de også organiske og irrationelle, da de netop er formet efter bygningen. Lyset virker naturligt indvendigt grundet de mange vinduer på eksempelvis loftet. På grund af det meget runde former og store rum virker det som om, at bygningen ville give en masse ekko. En rungende ekko, som vil gå gennem hele bygningen.

Guggenheim museet er bygget efter stilarten dekonstruktivisme. Det kan bl.a. ses på de irrationelle rumdelinger, skæve organiske former og dens asymmetri. Bygningen er meget utraditionel og udfordre lidt vores opfattelses af arkitektur. Denne stilperiode er derfor også ofte kaldt "anti-arkitektur"

Dekonstruktivistisk arkitektur

Vi fik til opgave at kreere vores egen folie i dekonstruktivistisk stil. De eneste krav til opgaven lød på at der skulle være mulighed for at kunne gå ind i rummene og at den skulle have skulpturelle såvel som arkitektoniske karakteristika.

I første del af opgaven skulle jeg tage udgangspunkt i et valgfrit dyr, som jeg skulle skitsere ned på et stykke papir. Jeg valgte at tegne en mus, som ses på de nedenstående billeder. 

Bagefter skulle jeg klippe dyret i forskellige dele, for at kunne de-konstruere det på en ny måde.  Ved hjælp af denne metode, kunne jeg skabe min egen skulptur.

Mit folie er konstrueret i stilformen 'dekonstruktivisme'. Nogle  af kendetegnene ved dekonstruktivisme ses herunder:

• Irrationelle rumdelinger
• Asymmetri
• Dynamik
• Utraditionelt
• Kaotisk
• Skæve geometriske + organiske former

Kigger man på mit folie, ses mange af de ovenstående karakteristika. Skulpturen er kaotisk og rodet, idet der ikke er nogen orden i skulpturen. Samtidig er den asymmetrisk og dynamisk da den er i ubalance og udståler en hvis form for kraft og energi. Der er anvendt mange forskellige elementer med forskellige størrelser og form. Det giver netop skulpturen disse skæve  geometriske og  organiske former. 

Skitse af modernistisk og dekonstruktivistisk arkitektur

Stilarten modernisme er perioden fra 1930-1970'erne. Den kendestegenes bl.a. ved rene former, lige linjer og en begrænsning af udsmykning. Arkitekturen skulle først og fremmest være funktionel. Alt skulle være så enkelt som muligt, og den symbolske betydning som der før var underlagt arkitekturen skulle fjernes. Arkitekturen skulle afspejle det moderne samfund 

Her ses et eksempel på modernistisk arkitektur:

Vi fik til opgave at skabe noget modernistisk arkitektur, hvor det derefter skulle omdannes til dekonstruktivisme. Første del gik ud på at klistre en masse hvide firkanter i alle former på et stykke sort karton, så vi kunne skabe vores egen ide om modernistisk arkitektur. Derefter skulle jeg klippe tegningen i forskellige stykker, for at sætte det samme på en dekonstruktivistisk måde.

Resultatet ser således ud:

Dekonstruktivisme er en stilart inden for arkitektur omkring 1990'erne. Den karaktierses bl.a. ved dens skæve linjer, irrationelle rumdelinger og det asymmetriske. Der er ofte anvendt flere forskellige materialer som gør at det virker rodet og dynamisk. Derudover er stilarten tit blevet omtalt som "anti-arkitektur" da den udfordre opfattelsen af arkitektur.

Figuren på billedet ovenover er dekonstruktivistisk da der er mange skæve linjer. Samtidig er den dynamisk og kaotisk. Der er ingen tanke bag selve kreationen, da det ofte er noget som er sammensat uden nogen dybere mening. Jeg synes selv at tegningen afspejler den dekonstruktivistiske stil, da den netop lever op til kendetegnene ved denne stilart.

Her ses bl.a. et eksempel på den dekonstruktivistiske stil:

Skulpturer og skulpturanalyse

Betegnelsen skulptur stammer fra det latinske ord sculptura. 

En skulptur er en afbildende rumlig kunstnerisk udtryksform. Til skulpturer kan der anvendes mange forskellige materialeformer, heriblandt ler, gips, metal, sten og træ. En skulptur er desuden det tredimensionale kunstneriske objekt, som kunstneren har udformet de i forskellige materialer. Her kan der også være tale om en form der fyldes med flydnede materiale.

Til hver skulptur, kan der også udføres en skulpturanalyse. Her er det vigtig at man går ind og ser på de elementer, der har med skulpturens udformning og virkemidler at gøre. Der er især henblik på form, materiale og betydning.

Vores opgave gik ud på at skabe vores egen skulptur. Vi skulle tage udgangspunkt i et billede, som vi efterfølgende ville kreere vores skulptur efter. Den eneste krav var at skulpturen skulle være i bevægelse. Jeg valgte derfor nedenstående billede som min inspiration.

Da vi havde fundet vores billede, skulle vi som det første forme omridset af skulpturen. Dette kunne gøres med ståltråd. Da jeg havde fået lavet omridset, skulle skulpturen fyldes med ostevoks. Der kan ses nogle billeder af processen her under. 

Her ses skelettet af min skulptur.  

Her udfyldes skulpturen af ostevoks 

Billede af min skulptur

Skulpturanalyse: 

Skulpturens navn: Danserina
Lavet af Caroline Risom

Skulpturen forestiller først og fremmest en ballerina/person med det ene ben oppe. Hun har samtidig hænderne ud til hver sin side for at virke yndefuld. Skulpturen er opbygget af ståltråd og ostevoks. Komposition er dynamisk da skulpturen er i bevægelse, hvilket kan ses på benets og armenes positur. 

Skulpturen står på en træklods, hvor figuren er påsat med klips for at holde figuren oppe. Der er anvendt ståltråd og ostevoks som materialer. Ostevoksen er meget hård, og skulle derfor formes før den blev påsat skulpturen. Teknikken var først at bygge skulpturens skelet af ståltråd - altså forme omridset. Bagefter er der påsat ostevoks for at give skulpturen fylde. Der er ikke anvendt nogle redskaber. Overfladen virker meget ujævn. Hvis overfladen til gengæld havde været mere jævn og glat, så ville skulpturen komme til at fremstå mere feminin.

Det er en figurativ skulptur da det er en afbildning af et genkendeligt objekt - i dette tilfælde et menneske. Desuden tilhøre skulpturen en slags motivverden. Her kan det både være en dagligdags men også social verden. Det kan det argumenteres for, da en balletdanser tit er en del af et fællesskab, men samtidig er det også en hverdags situation. Skulpturen er overvejende lyrisk da en udtrykker sig i en stilfærdig form.  

Impressionistisk fotografi

Impressionisme er en kunstretning som var fremme fra ca. 1870-1890. Ordet stammer fra det franske ord 'Impression' som oversat betyder indtryk. For de impressionistiske kunstnere gjaldt det om at fange "nuet".  De var især optaget af lysets indvirkning på motivet og deres værker skildrer derfor de subjektive indtryk de har haft af landskabet på et givent sted og på et givent tidspunkt af dagen. Impressionisternes arbejdsmåde adskilte sig ved, at de malede færdige værker ude i naturen, hvor tidligere tiders kunstnere ville have færdiggjort dem hjemme i atelieret. Målet var at male det de så i det øjeblik de befandt sig på stedet. De undersøgte således også forandringen i oplevelsen af naturen. 

Den franske maler Claude Monet udstillede i 1874 maleriet Impressions.
Solei levant (Indtryk: Solen står op). Billedet gav navn til impressionismen

Vi fik stillet til opgave at tage 8 billeder af et landskab efter fri vilje. Billederne skulle tages på forskellige tidspunkter af dagen, for at se om der var en forskel på for eksempel lyset og detaljerne. Bagefter skulle vi udvælge et af de 8 billeder, som vi ville male som et impressionistisk maleri. Det første billede nedenunder var det som jeg valgte. På billedet nedenunder kan man se at lyset spiller ind på omgivelserne. 

Her er græsset meget mørkt. Lyset trænger ikke igennem.

Her skinnede solen. Man kan ikke se træernes toppe da
 lyset er så skarpt.

Her ses mit forsøg på et impressionistisk maleri. Jeg nåede desværre ikke at blive helt færdig. Som man kan se på tegningen, så handler det ikke om at få fremhævet alle detaljerne, men mere male det som en helhed. Jeg har anvendt akvarelmaling, hvor jeg har haft stor fokus på, at prøve og ramme de rigtige farver, der er på det oprindelige billede. Der er ikke brugt fine penselstrøg, men en mere grov anvendelse og hurtig teknik. Det var svært at få farve til at passe og desuden få dem til at spille sammen. Jeg har forsøgt at efterligne impressionismens malemåde så godt jeg kunne, men det var ærligt ikke så lige til.

Automatk

Automatik er en anderledes "kunstart". Her gælder det om at lade fantasien overtage. De fleste har muligvis prøvet at tegne en masse kruseduller på et stykke papir, hvorefter farvelægge de forskellige felterne. Automatik foregår på samme måde. Vi fik til opgave at lukke øjnene, og bare lade hånden føre. Efter et par minutter, havde jeg overfyldt papiret med en masse krusedulle. Vi skulle derefter se om vi kunne finde nogle forskellige figurer som lå gemt. Her galt det naturligvis om at bruge ens livlige fantasi.

Jeg nåede desværre ikke at blive helt færdig med min tegning. Men som man kan se, så gælder det også om at bruge en masse farver. Jeg har forsøgt at fremhæve nogle af figurerne. Blandt andet den store røde/lyserøde figur. Figuren under har jeg malet med grøn, for at fremhæve figuren ovenover. Rød og grøn er hinandens komplementær farver, og fremhæver derfor hinanden.

Jeg synes det var rigtig sjovt at tegne automatik. Det er en anderledes måde at bruge fantasien på.